Da jeg blev bekendt med lerkarret fra Skarpsalling (vi kender det fra 50 kronesedlerne), fra den såkaldte "tragtbægerkultur" og ville undersøge dets sammenhæng med den efterfølgende kulturperiodes keramiske udtryk, blev jeg overrasket over at se, at den såkaldte "grubekeramiske" kulturs formsprog og ornamentik, er grovere i udtrykket og mindre kunstfærdigt. Jeg havde forventet en udvikling og yderligere raffinering af udtrykket, men det er altså ikke tilfældet. Hvordan kan det nu hænge sammen? Jeg tumlet med dette spørgsmål længe, indtil jeg forleden dag, tilfældigt fik fingre i en artikel af arkæologen Rune Iversen, skrevet på baggrund af hans magisterkonferensspeciale, der netop forsøger at kaste lys over dette problem. Det følgende er en opsummering af denne artikel, som hedder "Glimt fra en anden verden - på sporet af den grubekeramiske identitet".
Vi er i det man kalder for neolitikum, altså bondestenalderen, omkring 3000 år f.Kr. Landbruget har været i landet i 1000 år; de store stendysser og jættestuer er opført, og store rituelle samlings- og offerpladser har været i brug i århundreder. Arkæologerne kalder tragtbægerkulturen for en landbrugsmæssig konsolideringsfase omfattet af stramme, rituelt funderede regelsæt, der bl.a. kommer til udtryk ved en kontrolleret anvendelse, ornamentering og formgivning af keramikken. Rune Iversen taler om at man i tragtbægerkulturen levede i små, spredte lokalsamfund, og det var nødvendigt at stå sig godt med de overnaturlige magter for at sikre en god høst, som man kunne overleve på. Det var derfor nødvendigt, at ritualisere og kontrollere hverdagen.
I slutningen af perioden begynder nye behov at vise sig, måske på grund af klimaforandringer. Desuden har indflydelse fra nabolandene også haft betydning for udviklingen. Man har efterhånden fundet det svært at få økonomien til at hænge sammen udelukkende på basis af jordbrug, og er derfor gradvist vendt tilbage til jæger-, samler- og kystfisker-livsformen. Herved bliver magtstrukturen i samfundet ændret. Det kendes fra alle kulturer, at jægersamfund er mere egalitære end jordbrugsbaserede samfund. Et landbrugssamfund indebærer en stor del af specialicering, som kræver, at man samarbejder om at løse opgaverne. Dette skaber dels en stor indbyrdes afhængighed, og er desuden grobund for en hierakisk opbygning af samfundet. De stærke og dygtige tilegner sig mere jord, flere husdyr og mere magt til at bestemme.
Rune iversen siger, at den sociale kontrol synes at have været udtalt i tragtbægersamfundet. De muligheder for social styring og regulering der er til rådighed i små lavteknologiske samfund som de neolitiske, handler meget om viden. Social kontrol kan opnås gennem kontrol med viden, som ofte er centreret om den sociale gruppes velbefindende, og den vil oftest være af rituel karakter. Den er helt nødvendig for at opretholde gode relationer til den overnaturlige verden og dermed velstanden for den sociale gruppe.
Hemmelighedsholdelse er et vigtigt element hvis den rituelle viden skal kontrolleres. Viden er magt, og ved at begrænse denne viden kan de personer, der besidder den, fremstå som autoriteter og opretholde en særlig status og magtposition indenfor gruppen. Det er en sådan form for magtposition, vi må forestille os, der ligger bag den mellemste tragtbægerfases stringente og ritualiserede formsprog. I takt med at vægten forskubbes i retning væk fra det agrare samfund hen imod jæger-, samler-, og fiskersamfundet, forsvinder den etablerede, ejendoms-, og husdyrbaserede magtstruktur.
Efterhånden som strukturen nedbrydes og det mere og mere bliver op til den enkelte familie at klare sig selv ved jagt og fiskeri, så bliver ritualiseringen af hverdagen af mindre betydning. Med andre ord, det bliver ikke så vigtigt at stå sig godt med guderne. Behovet for en kontrolleret og ritualiseret kult, med særligt ornamenterede lerkar bliver afløst af en mere individualiseret og afslappet livsform og et mindre forfinet formsprog.
Kilde: En verden af
verdener – en arkaologisk genovervejelse af det grubekeramiske kompleks, der
blev bedømt den 2. februar 2007 af Klavs Randsborg (vejleder/eksaminator)
og Anne Bjerrekær (censor).
Fotos: øverst - Skarpsalling-karret ("Tragtbægerkultur" Nationalmuseet)
Nederst: Grubekeramik, Blekinge. (fotograferad den 18 oktober 2005 av Harri Blomberg, Wikipedia)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar