Morten Bjørnholt
Vikinger har ikke horn
Vi er stødt på det mange mange gange i tidens løb. På leverpostejen fra Stryhn; På et amerikansk football-hold; på tatoveringer på overarmen af mænd der prøver at afstive deres ringe selvværd ved at se barske ud. Det jeg taler om er vikingen med den hornede hjelm.
Man kan spørge sig selv om man ville have lyst til at gå ind i en kamp på slag-, stik- og hugvåben med sådan en hat på? Der ville nok ikke gå mange minutter før disse våben fik ram på et af hornene. I bedste fald ville hjelmen blive slået af, men det mest sandsynlige ville være at sværdklingen eller øksebladet fik bid i hjelmen og efterlod krigeren død eller dødeligt såret på valen. Uden horn glider slaget eller hugget bare af på metallet.
Lad det være sagt én gang for alle. Der findes intet historisk eller arkæologisk belæg for at fremstille vore stolte, handlekraftige og modige, omend noget blodtørstige, forfædre med denne latterlige rekvisit. For en rekvisit er lige hvad det er. En teaterrekvisit, der første gang så dagens lys i 1865.
Det er to tyske scenografer, Franz Seitz og Carl Emil Doepler, som er skurkene, idet de udstyrede en del af de medvirkende i Richard Wagners operaer "Tristan og Isolde" fra 1865 og "Nibelungens Ring" fra 1876 med hjelme påsat kohorn. Sidenhen blev ideen fanget af forskellige tegnere, bl.a. danske Lorenz Frølich 1877 og svenske Carl Larsson i 1890, som illustration til de oldnordiske historier. I vor egen tid bruges symbolet, som det jo er blevet til, som markedsføring for alt fra leverpostej til turistinformation. (Kilde: Martin Brandt Djupdræt, museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde)
Når dette så er sagt, så bør det dog nævnes, at hjelme med horn ikke er helt ukendt, men vi skal helt tilbage til yngre bronzealder (ca. 1.700 år før vikingerne) for at finde eksempler som har været anvendt i forbindelse med religiøse kulthandlinger. Se og læs om Viksø-hjelmene på Nationalmuseets hjemmeside: http://oldtiden.natmus.dk/udstillingen/bronzealderen/viksoe_hjelmene/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar