Rejste sten efter Torger sin far som døde i England
Dette er teksten på runestenen ved Ingelstad i Halland (dengang dansk område). Vi får det selvfølgelig aldrig at vide, men på den anden side, så er det ikke umuligt, at denne Torger, som bliver mindet på stenen, er en af de 51 mænd og store drenge, som i Juni 2009, blev fundet, halshugget, i en massegrav i Dorset, nærmere betegnet i Weymouth i Sydengland. De er formodentlig gået i viking i perioden mellem år 910 og år 1030, og faldet i et baghold og taget til fange. At alle 51 er blevet halshugget og kulet ned i en massegrav, med de afhuggede hoveder samlet i en bunke, indikerer at henrettelsen har foregået som én begivenhed, måske under overværelse af den samlede lokalbefolkning. Vikingerne blev klædt af til skindet, og derefter afrettet. De var af blandet skandinavisk oprindelse. Det kan man se af de isotopprøver, der er taget fra 10 af mændenes tænder. Én af dem kom fra et sted helt oppe nord for polarcirklen. En anden kan ret nøjagtigt placeres til et sted i Sverige, som man kan genkende på et specielt højt indhold af protein i kosten, som altså sætter spor i form af isotoper i tænderne.
Kulstof-14 tests viser, at de henrettede vikinger levede i tiden mellem 910 og 1030. Det er i perioden hvor Jelling-dynastiet regerede i Danmark og England - Gorm den Gamle, død 973, Harald Blåtand var konge fra 973 - 987, Svend Tveskæg var konge fra 987 - 1014, Harald 2. fra 1014 - 1018 og endelig Knud den Store fra 1018 - 1035.
Under Harald Blåtand begyndte antallet af togter til England at falde, men under hans søn Svend Tveskæg, eller Sweyn Forkbeard, som de kalder ham derovre, blev de genoptaget i stort tal. Fra 990'erne førte Svend krig mod englænderne fra sit område i Danelagen (the Danelaw), og i 1002 forsøgte kong Aethelred den Rådvilde (the Unready) en etnisk udrensning blandt de danske kolonisatorer, for at dæmme op for det mange plyndringer, ødelæggelser og gidseltagninger, forårsaget af Svends vikinger.
Denne udrensning, som også går under navnet St. Brice Day massacre fandt sted den 13. november, og menes at have kostet kong Svends søster Gunhild livet. Man mener også, at massakren ikke var rettet mod de danskere der boede i selve danelagen, det ville have været for stor en opgave for englænderne, da området var meget stærkt befæstet, men i stedet rettet mod danskere der boede i små kolonier i udkantsområderne, såsom Oxford, Bristol, Gloucester og London.
I forbindelse med denne massakre, er det nærliggende at tænke, at det også er gået ud over vores 51 unge mænd, som sandsynligvis var ude på et plyndringstogt nede på sydkysten, i nærheden af Weymouth den dag. Weymouth er markeret med en rød plet på kortet.
Henrettelsen af de 51, hvoraf Torger fra Ingelstadstenen måske var én, kan som antydet, være sket på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af de fyrre år som kulstof-14 prøven angiver, men det er jo nærliggende at tro, at der er en forbindelse. Englænderne må have været meget trætte af vikingernes hærgen og plyndren igen og igen, så da Kong Aethelred endelig den 13. november 1002 giver grønt lys til at slå så mange af dem ihjel som man kan, så er budskabet gået som en løbeild rundt i landet. En lokal milits nok slikket sig om munden ved synet af den lille gruppe vikinger, som opfyldt af tillid til deres egen styrke og englændernes mangel på samme, har ligget ubeskyttet i lejr et sted, og er blevet overmandet. Det har ikke været sjovt for dem at stå der i køen og se vennerne få hugget hovedet af én efter én, og bare vente på at det bliver ens tur, mens lokalbefolkningen hujer og håner og kaster med sten og halvrådne kålroer.
Det var nu en uklog beslutning at angribe danskerne, for det startede en hævnkrig, hvor Svend Tveskæg hærgede rundt og plyndrede og brandskattede og dræbte de stakkels englændere i årevis derefter. Og efter Svend kom Harald, og efter ham kom Knud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar